Af Peter Borberg, journalist, Asbjørn & Borberg.
De mange terrorangreb, som gennem de seneste år har ramt flere europæiske lande, trækker en lang række erfaringsspor for de europæiske politienheder og redningsberedskaber.
I det lys har Danske Beredskaber valgt at benytte årsmødet 2017 til at sætte terror på dagsordenen i et både internationalt og nationalt perspektiv. Fokus er dels på at hente viden og erfaringer fra udlandet, dels at sætte gang i en drøftelse om det danske beredskabs parathed, i det øjeblik terroren rammer.
Eftermiddagens første faglige terroroplæg blev leveret af den lægelige chef for redningstjenesten i Berlin, Dr. Stefan Poloczek, Berliner Feuerwehr. I en time gav han tilhørerne et nærgående indblik i, hvordan redningsberedskabet agerede den 19. december 2016, hvor en lastbil kørte ind på et julemarked og dræbte 12 mennesker og sårede 49.
”Dét, som var den helt store udfordring, var selve usikkerheden i situationen. Vi vidste ikke, om det var sikkert for redningsberedskabet, så de kunne komme ind og hjælpe de tilskadekomne, og derudover var det uvist, om et nyt angreb var under opsejling et andet sted i byen. Endelig skulle vi også tage højde for, at der var en normal beredskabsdrift at passe sideløbende med den ekstraordinære situation,” siger Stefan Poloczek.
Massivt pres
Han erkender blankt, at der blev begået fejl under indsatsforløbet. Det voldte blandt andet problemer at få tilpas mange ambulancer frem til julemarkedet i tide, og derudover var der en massiv strøm af informationer, som viste sig vanskelige at håndtere.
”Samtlige af vores beredskabsenheder modtog mange informationer, hvilket i sig selv var en vanskelig opgave at koordinere. Derudover var der presset fra medierne, som hurtigt var massivt til stede, ligesom der ikke mindst via de sociale medier florerede falske rygter om sprængstoffer på julemarkedet og nye angreb andre steder i byen,” fortæller Stefan Poloczek og skærer i samme åndedrag ind til det, som er essensen af terroren set fra beredskabernes synvinkel:
”Når terroren rammer, er du hele tiden nødt til at tænke i nye scenarier: Hvad er det næste, der sker? Er det et blødt punkt som en børnehave eller et hospital, der bliver ramt næste gang?”
Kan det samme sker i Danmark?
Oplægget fra Stefan Poloczek rejser spørgsmålet, om et terrorangreb a la det i Berlin kan finde sted i Danmark. Carsten Holmfred fra Politiets Efterretningstjeneste slår under dagens andet terroroplæg fast, at risikoen for, at terroren igen kan ramme Danmark bestemt er til stede.
”Siden 2010 har vi haft en alvorlig terrortrussel i Danmark, som går på, at et angreb kan finde sted uden varsel. I det ligger, at der er mennesker – hvoraf IS udgør den vigtigste faktor i trusselsbilledet – som har både hensigterne og midlerne til at foretage et angreb. Men risikoen for at vi som borgere i Danmark bliver ramt af terror, er stadig forholdsvis lille,” understreger Carsten Holmfred.
Ikke desto mindre er det en situation, som blandt de øvrige paneldeltagere tages yderst alvorligt. Bo Nees Iversen, der er ledende overlæge for Region Midtjyllands akutlægefunktion, er således bekymret for, om beredskaberne i en samlet indsats er tilstrækkelig trænede til at håndtere en indsats under et eventuelt terrorangreb.
”Problemet er blandt andet, at vores kommandoenheder er placeret meget spredt, og vi er ikke trænede til den samlede indsats. Det vil blive en stor udfordring, når terroren rammer. Én ting ved vi, og det er, at noget kommer til at gå galt. Dét, som det går ud på, er at begrænse fejlene i koordination, kommando og kommunikation,” siger Bo Nees Iversen
En ny situation
Jarl V. Hansen, beredskabsdirektør, Danske Beredskaber supplerer:
”Vi står i dag et sted, hvor vi skal ind og yde en indsats, men hvor der samtidig er risiko for angreb. Det er en helt ny situation, som vi er nødt til at træne.”
Stefan Poloczek, der også har taget plads under dagens andet terroroplæg, indrammer terrorproblematikken på følgende måde:
”Vi skal lære at leve med usikkerheden – også under indsatsen. Når et hus brænder, går brandvæsenet normalt ind, mens politiet bliver ude. Når der bliver skudt, er det politiet, som går ind, og brandvæsenet som bliver ude. Vi står nu i en helt ny og vanskelig situation, fordi det ligger i terrorens væsen, at begge ting kan ske på én gang.”