Af Peter Borberg, journalist, Asbjørn & Borberg
Gang på gang bliver de danske beredskaber konfronteret med, at verden er foranderlig og dynamisk som aldrig før. Terror har længe været en del af beredskabernes dagsorden, og det samme gælder klimaforandringerne, hvor en historisk varm og til tider brandfarlig sommer senest har føjet endnu et kapitel til beredskabernes indsatsområder.
Meget tyder på, at fremtidens krav til beredskaberne vil øges, og der skal løses stadig mere komplekse opgaver. Det rejser det store spørgsmål:
Er indsatslederuddannelsen overhovedet gearet til fremtiden?
Politiet, Forsvaret og forskeren
Til Danske Beredskabers årsmøde i Odense fik spørgsmålet ikke lov at stå ubesvaret. Her havde Danske Beredskaber nemlig valgt at kigge naboværnene fra Politiet og Forsvaret over skulderen for at finde inspiration. Derudover var Mikkel Bøhm, lektor og ph.d., Københavns Professionshøjskole, Katastrofe- og Risikomanagement hentet ind.
Sidstnævnte slog tonen an. Mikkel Bøhm, der også har en baggrund som beredskabsinspektør, er nemlig ikke i tvivl om, at beredskabernes indsatsledelse trænger til justeringer og opkvalificering på flere niveauer:
”Vi er nødt til at spørge, om indsatslederuddannelsen matcher nutidens behov. Der sker rigtig meget på hele teknologisiden, og samtidig oplever vi, at vi skal håndtere stadig større hændelser, hvor indsatsledelsen nærmest får karakter af projektledelse,” siger Mikkel Bøhm og tilføjer:
”Des mere kompleksiteten øges i de opgaver, vi skal løse, des mere øges kravene til det operative, taktiske og strategiske niveau. Noget af det, som vi derfor mangler at diskutere er, om det er den samme indsatslederprofil, vi skal bruge til løsning af de mange forskellige typer opgaver.”
De lavthængende frugter
Ifølge Mikkel Bøhm er der brug for en styrkelse af den relationelle ledelse samt en skærpelse af selve kvalitetsopfølgningen på beredskabernes indsatser. Problemet er blot, pointerer beredskabs-forskeren, at der sjældent er nogen, som har noget at udsætte på beredskabernes arbejde.
”Umiddelbart går det jo meget godt. Der er ingen, der klager. Så hvad kan blive bedre?” siger Mikkel Bøhm med en polemisk undertoning af, at der er noget at komme efter, men at det kræver et kvalitetsbegreb, der kan italesætte det.
Oplægget fra Mikkel Bøhm affødte spørgsmål fra salen:
”Hvilke lavthængende frugter på den nuværende indsatslederuddannelse kan der rækkes ud efter her og nu med det formål at styrke indsatsledernes kompetencer?”
Mikkel Bøhm:
”Der er en alt for høj grad af diskrepans mellem det, som indsatslederne lærer på uddannelsen, og det som udfolder sig hjemme i praksis. Samtidig er det min opfattelse, at indsatslederne bliver sluppet rent uddannelsesmæssigt, når de kommer hjem.”
Det handler om træning
Hans Lundgaard, major i Forsvaret, tog herefter ordet. I Forsvaret står den daglige træning af indsatsledelsen centralt.
”Det handler om træning – ikke om administration. Derfor træner vi indsatsledelsen dagligt. En kommando skal være øvet for at give værdi,” siger Hans Lundgaard, der understreger, at han udtaler sig med et perspektiv på egne vegne og ikke på Forsvarets vegne.
Hans Lundgaard indledte sin karriere i Forsvaret som 19-årig, og han har været i et felt, hvor synet på ledelse har ændret sig markant gennem årene.
”Da jeg startede, var det mesterlære og erfaring, der talte. I dag taler vi om uddannelse som den legitime grund til at være leder,” siger majoren og vender tilbage til den daglige træning af ledelsen som beredskabs-inspiration:
”Hvad enten vi taler boksetræning eller faldskærmsudspring, så udsætter vi hele tiden vores indsatsledere for hårdt fysisk og mentalt pres, som skal lære dem at træffe kloge beslutninger i tilspidsede situationer.”
Majoren kommer i den forbindelse med en opfordring til beredskaberne:
”Træn hele tiden – og træn de scenarier, I allerede har været ude for ved at stille spørgsmålet: Hvad kan vi gøre bedre? Hvis I for eksempel oplever en storbrand i Sverige, hvor I har været nødt til at afvige fra jeres standardprocedurer, så gælder det om at samle de rette erfaringer ind og gøre disse til ny standardprocedure.”
Sammenblanding af profiler
Politiets uddannelsestænkning minder om Forsvarets. Også her lægges der stor vægt på den daglige træning af indsatsledelsen. Det kan både foregå som taktiske øvelser på gaden, simulationsøvelser og papirøvelser.
”Holdningen hos os er, at du ikke kan læse dig til ledelse. Den skal trænes hyppigt,” siger Morten Bujakewitz, fungerende linjechef, Patruljecentret, Fyns Politi.
Men selvom man hos Politiet ved, hvad man vil med ledelsen, så oplever Morten Bujakewitz alligevel, at der kan opstå udfordringer, når forskellige ledelsesprofiler mødes i den konkrete virkelighed.
”Dét, som ofte sker, er, at hvis man bliver presset på sin ledelse, så søger man automatisk tilbage til det, man er god til. Risikoen er bare, at tingene på den måde blandes sammen. Hvis KSN-lederen bevæger sig hen på det taktiske niveau, fordi det er her, han dybest set føler, at han er bedst, så går det galt – simpelthen fordi man kommer til at lede på et forkert niveau,” siger Morten Bujakewitz.
Der blev lyttet på stolerækkerne i Odense. Selv om Danske Beredskaber organisatorisk er anderledes skruet sammen end Forsvaret og Politiet, så gav oplæggene stof til eftertanke.