Årsmøde gik i kødet på vedligeholdelsesuddannelsen

Af Peter Borberg, journalist, Asbjørn & Borberg

Vedligeholdelsesuddannelsen er kommet i fokus hos de danske beredskaber. Om det er på det manuelle niveau eller på mellemleder- og indsatslederniveau, så diskuteres det lige nu, om vedligeholdelsesuddannelsen fremadrettet er skruet rigtigt sammen.

Beredskabsstyrelsen, som i mange år har haft ansvaret for at udstikke rammerne for uddannelsen, barsler med en helt ny plan, der forventes at blive ført ud i livet inden længe. I stedet for, at Beredskabsstyrelsen dikterer indholdet i øvelserne, som det har været hidtidig praksis, så skal de kommunale beredskaber selv stå for tilrettelæggelsen.

I første omgang er det meningen, at planen skal afprøves som et pilotprojekt, hvor tre udvalgte beredskaber over tre år, selv står for at sammensætte deres øvelser.

Idéen blev taget godt imod, da den blev præsenteret på Danske Beredskabers årsmøde i Odense torsdag eftermiddag.

”Jeg siger ’ja tak’,” kom det uden tøven fra Søren Lundhild, Beredskabschef i Helsingør, da han havde hørt Beredskabsstyrelsen fremlægge sin plan.

”De øvelser, som Beredskabsstyrelsen lægger op til, at vi skal køre selv, er jo en brøkdel af, hvad vi i forvejen laver, så at vi fremadrettet selv skal stå for samtlige øvelser, ser jeg ikke som noget problem. Tværtimod. Tidligere har vedligeholdelsesuddannelsen båret præg af at være meget standardiseret. Med den nye form bliver den langt mere lokalt forankret,” sagde Søren Lundhild.

Paradigmeskift

Baggrunden for at gøre vedligeholdelsesuddannelsen mindre centralt styret ved at lægge den ud til de kommunale beredskaber blev præsenteret af Tine Overby og Jes Damgaard Andersen fra Beredskabsstyrelsen. Sidstnævnte tog afsæt i egen baggrund som operativ chef i Fredericia.

”Fra min tid i beredskabet i Fredericia husker jeg meget tydeligt, at vi ofte savnede større frihed til selv at kunne tilrettelægge vores øvelser, så de blev mere meningsskabende,” sagde Jes Damgaard Andersen og fremførte, at det kan være svært at lave en central styring af vedligeholdelsesuddannelsen, så den tilgodeser behovet i samtlige landets 24 beredskabsenheder.

”Jeg mener, at vi i dag står midt i et paradigmeskifte, fordi vi råder over nogle gennemprofessionelle beredskabsenheder, der er parate til selv at tage uddannelsesansvaret på sig.”

Tine Overby supplerede:

”Det afgørende er, at beredskaberne selv griber bolden. Beredskabsstyrelsen forsvinder jo ikke, og vi vil i starten fortsat være med til at definere et obligatorisk indhold på nogle af øvelserne, og derudover kommer vi til at stå til rådighed som sparringspartner.”

Kaffeklub og dækspark

Det var dog ikke alle af paneldeltagerne, som var udelt begejstrede for udsigterne til den nye vedligeholdelsesuddannelse. Jan Lund Hammer, der er formand for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk, luftede sin bekymring:

”Umiddelbart lyder det som en udmærket idé, men jeg kan godt blive bange for, at uddannelsen bliver for meget kaffeklub og noget med at sparke dæk. Der skal være nogle klare mål.”

Jan Lund Hammer ønskede også en bedre tilgængelighed til de rette øvelsesområder for de mindre beredskaber. Søren Lundhild fulgte op:

”Lige nu savner jeg svar på, hvad man insisterer på at fastholde, og hvad der kan fravælges i den nye uddannelsesform. Hvis man giver vedligeholdelsesuddannelsen fri, hvad er det så, vi stadig skal gøre for at leve op til det arbejdsgiveransvar, der handler om, at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt?”

Beredskaber i førersædet

Til at nuancere debatten havde Danske Beredskaber inviteret Mads Hermansen, konsulent, ph.d., dr. pæd. og autoriseret psykolog, der har stor viden om, hvordan man skaber de rette læringsmiljøer. Han var ikke i tvivl om, at vedligeholdelsesuddannelsen har meget at vinde ved at blive givet fri til beredskaberne.

”Dét, der er godt ved at gøre det selv, er, at man selv er i førersædet. Den, der laver arbejdet, får kvalifikationerne – det viser al forskning,” fastslog Mads Hermansen, der samtidig anbefalede, at vedligeholdelsesuddannelsen fremadrettet kommer til at hedde efteruddannelse.

”For det er dét, det er!” pointerede forskeren.