Hvis der fremover skal rekrutteres brandmænd fra flere forskellige befolkningsgrupper, så kræver det en helt ny fortælling om beredskaberne. Årsmødet tog debatten om, hvordan beredskaberne rykker ud med større diversitet.
Af Peter Borberg, journalist, Asbjørn & Borberg
Tallene har længe talt deres eget tydelige sprog. 95 procent af de brandfolk, der i dag er engageret i de danske beredskaber, er mænd. Og selvom der er kommet flere kvinder til beredskaberne gennem de sidste ti år, så rokker det ikke ved billedet af et sjældent mandsdomineret erhverv.
I det lys har Danske Beredskaber, Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen, Falck m.fl. nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde på at skabe større mangfoldighed i beredskaberne. Og emnet var også på dagsordenen i forbindelse med Danske Beredskabers årsmøde i Odense, hvor et panel, bestående af repræsentanter fra flere af beredskabernes organisationer, debatterede, hvordan der skabes større diversitet i beredskaberne.
”Hvordan får vi større kø til dametoiletterne?” indledte debattør og journalist Sanne Søndergaard, der var dagens moderator, og som startede med at henlede opmærksomheden på, at panelet bestod af fire hvide mænd.
Jarl Vagn Hansen, beredskabsdirektør i Trekantområdets Brandvæsen og repræsentant for Danske Beredskaber, tog ordet:
”Vi må konstatere, at beslægtede erhverv som eksempelvis politiet og ambulancetjenesten har været væsentligt bedre til at rekruttere kvinder og folk med anden etnisk baggrund, end vi har. Ingen kan derfor være uenige i, at vi skal arbejde på at skabe en større diversitet. Men det kræver, at vi både angriber problemet nedefra og oppefra. Det er særligt de gode initiativer, som bliver sået nedefra, der kan få fokus i toppen og på den måde blive bredt ud.”
Rollemodeller skal bidrage til ny kultur
Jarl Vagn Hansen nævnte som eksempel, at kvinder, der har fundet sig til rette i brandmandsfaget, bør trækkes frem som rollemodeller, som kan give andre kvinder lyst til at prøve kræfter med brandmandsfaget.
”Der er ingen tvivl om, at beredskaberne kalder på en rebranding – en anden fortælling – som kan lokke nye folk til. Men vi skal samtidig ikke være blinde for, at det er en stor opgave at skabe en ny kultur, der i årevis har været båret af traditioner og artefakter.”
Mere end skåltaler
Niels Bonde Jensen, landschef i Beredskabsforbundet, gjorde opmærksom på, at der er blevet talt om manglende kvinder i beredskaberne gennem de sidste tyve år. Han understregede, at det ikke er gjort med skåltaler og politisk korrekthed.
”Hvis vi skal lykkes med at få flere befolkningsgrupper repræsenteret i beredskaberne, kræver det, at vi finder gode svar på, hvorfor vi skal have denne større mangfoldighed.”
Her pegede Niels Bonde Jensen på, at undersøgelser viser, at virksomheder, der arbejder strategisk og målrettet med en bred diversitet, opnår op mod 40 procent bedre resultater. Samtidig slog han fast, hvad der er hans egen holdning til mangfoldighed i beredskaberne:
”Vi skal ikke være en kultur i samfundet, men en del af samfundet.”
Dagens Danmark er ikke fremtidens Danmark
At udviklingen allerede er sat i gang, blev blandt andet slået fast af Henning Thiesen, direktør i Beredskabsstyrelsen.
”Vi ser i disse år, at flere kvinder og folk med anden etnisk baggrund er på vej ind i beredskaberne.”
En udmelding, som blev bakket op af en tilhører fra salen:
”32 procent af dem, som klikker ind på brandmandsuddannelsen i dag, er kvinder!”
Men der er bestemt forbedringspotentiale, pointerede Henning Thiesen, der anbefalede, at man lytter til, hvad de kvinder, som har fundet vej til beredskaberne, fortæller om deres arbejde.
Henning Thiesen pegede eksempelvis på, at kvinder, der aftjener værnepligt i Beredskabet, giver udtryk for, at de gerne vil bo sammen med deres mandlige kolleger.
”Her har vi en helt konkret udfordring, der handler om, hvorvidt vi har de rette faciliteter til at rumme diversiteten,” sagde Henning Thisen, der samtidig fremførte, at hele diskussionen om rekrutteringen af fremtidens beredskabsfolk, handler om andet og mere end mangfoldighed.
”Dagens Danmark er ikke fremtidens Danmark, og om blot fire til syv år ser beredskaberne helt anderledes ud, end de gør i dag. Drone- og robotteknologi vinder frem, og det betyder, at vi i fremtiden får brug for en helt ny type brandfolk.”
En uddøende race
Max Andersen, branddirektør, Falck Danmark Brand, var enig:
”Den type brandmænd, vi kender i dag, er en uddøende race. Vi kommer til at mangle nye typer brandfolk, og derfor er det helt logisk, at vi leder i større cirkler.”