Her er programmet for Danske Beredskabers Årsmøde 2022. Programmet for Årsmødet 2023 vil blive uploadet og opdateret i løbet af foråret.
Inclusive emergency: Hvordan e-learning kan forbedre redningsindsatsen af personer med funktionsnedsættelse
I en uforudsigelig hverdag, hvor det gælder om at redde liv og værdier, skal der ofte træffes mange hurtige beslutninger. Det kan straks blive mere kompliceret af, at brandfolk sjældent ved, hvem de rykker ud til. Redningsindsatsen kan blive yderligere besværet, når det gælder folk med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vigtig tid kan gå tabt, hvis brandfolk ikke er klædt ordentligt på til at håndtere og identificere behovet hos de enkelte borgere. Det gælder i særdeleshed de ”usynlige” funktionsnedsættelser som psykisk sårbarhed.
I EU-projektet ’Inclusive Emergency’ har en række partnere i ind- og udland udviklet en e-læringsplatform, der har til formål at klæde brandfolk bedre på til at håndtere krisesituationer, der inkluderer borgere med forskellige typer af funktionsnedsættelser.
Vi har inviteret organisationskonsulent Kirstine Johansen fra Landsforeningen Autisme samt Torbjörn Lindström fra Southwest Finland Rescue Services, som har været en del af projektet, og som kommer og fortælle om deres erfaringer.
Mangfoldighed i beredskabet
Vi taler om mangfoldighed som aldrig før. Men hvordan står det til i brandvæsnet, hvad skal der til, og kan dialog være et lille skridt på vejen mod en arbejdskultur med plads til alle?
Operativ chef Tim Ole Simonsen fra Hovedstadens Beredskab kommer og deler erfaringer fra praksis med arbejdspladsinklusion og målrettet rekruttering af kvinder.
Du har også mulighed for at få en smagsprøve på et dilemmaspil, som Danske Beredskaber har udarbejdet i samarbejde med DareGender; et spil, der med hverdagsdilemmaer udfordrer forståelsen af normer og fællesskab i ’mangfoldige møder’.
Vi vil også tage temperaturen på vores fordomme, og hvordan vi kan arbejde med dem. Her vil forsker Jannick Friis Christensen fra CBS give os nogle konkrete værktøjer, vi kan arbejde videre med i praksis.
Kom og bliv klogere på, hvordan vi gør brandvæsnet endnu mere mangfoldigt og attraktivt for alle!
Demo af materiel: Fra erfaringsbaseret til lærende organisation
Risiko- og trusselsbilledet er i Hovedstaden igennem de sidste 10 år blevet langt mere komplekst, og ikke mindst er samfundet blevet mere sårbart. Antallet af ”hverdagshændelser” er igennem en årrække blevet færre, samtidig med at risikoen for særlige og specielle hændelser er blevet større.
Dette har samlet set medført at den traditionelle erfaringsbaserede beredskabsorganisation, herunder indsatsprocedurer og taktiske tilgange er blevet udfordret både i forhold til udvikling i byggeri, demografi, infrastruktur, trusselsbillede mv. Både eksperimenterende bygninger og anlæg, terrorangreb eller andre særlige hændelser kræver specialviden og specielle indsatsmetoder, en form for ”ekstraindsats” for at supplere det almindelige beredskab i form af specialkompetencer, andre indsatsmetoder, specielt materiale eller speciel udrustning.
Trusselsbilledet er ikke kun blevet mere komplekst. Det ændrer sig også hurtigere og er dermed blevet mere uforudsigeligt. Det er derfor nødvendigt at bevæge sig væk fra detaljeret fastlæggelse af antal køretøjer og indsatspersonel, og at rette fokus på forberedelse/planlægning, generiske indsatskoncepter, øget fleksibilitet mv. Udover ovenstående er det det helt afgørende at beredskabet er forberedt på at håndtere komplekse og ukendte opgaver dvs. alle de ubekendte faktorer som kan påvirke beredskabet og kommunerne. At kunne håndtere denne slags hændelser kræver dels en høj grad av uddannelse og træning, og et helt særlig mindset og en særlig tilgang, men også en arbejdsform som understøtter en større fleksibilitet, hvilket står i stærk kontrast til den traditionelle måde at organisere og drifte et redningsberedskab.
Det er målsætningen, at specialtjenestens køretøjer indrettes således de bedst muligt understøtter det “nye” opgavesæt. Det er ligeledes et ønske, at der indtænkes en stor grad af fleksibilitet og muligheder for at tilpasse køretøjerne til nye og ikke kendte opgaver. Fokus i indretning af køretøjerne er derfor at sikre plads til det personlige udstyr, dog uden at gå på kompromis med det nødvendige udstyr til indsats. I indretningen af mandskabskabine og ved placering af materiel, er det et væsentligt kriterie, at dette sker under hensyntagen til arbejdsmiljøet.
Bygningsbrande: Når kerneproduktet er effektiv slukning og tværfagligt samarbejde
Bygningsbrande forårsager markante ødelæggelser. Bygninger og ejendele bliver skadet af ilden, men også af sod og slukningsvand. Derfor handler det om at gennemføre slukningsindsatsen, så effektivt som muligt, med så lidt vandskade som muligt, så bygninger, løsøre og indbo tager mindst mulig skade. Et øget fokus på effektiv skadereduktion giver glade borgere. Samtidig sparer samfundet ressourcer, da følgeskader efter brande er forbundet med store forsikringsudgifter.
Kom med, når Østifterne, Forsikring & Pension, Beredskab Øst og Københavns Professionshøjskole diskuterer de udfordringer, der er i håndteringen af fremtidens bygningsbrande.
Panelet består af:
Michael Andersen, Beredskab Øst
Nina Blom Andersen, Københavns Professionshøjskole
Christina Østergaard, Forsikring & Pension
Lars Suhr Olsen, Østifterne
Moderator: Mikkel Bøhm, Beredskab Øst
Bæredygtighed: Hvordan Østjylland Brandvæsens kortlægning af værdikæden skaber bæredygtige løsninger
”Ophold på stationen”, ”fremkørsel på udrykning” og ”slukning på skadestedet” er blot nogle af de trin, Østjyllands Brandvæsen udfører i det daglige arbejde. Trin, der er nødvendige for at udføre jobbet og sikre tryghed for borgerne, men også trin, der er forbundet med stor Co2-udledning og langt fra altid bæredygtige.
Så hvordan sikrer brandvæsenet, at det daglige arbejde bidrager til den grønne omstilling, og hvordan kan medarbejdere og ledere samarbejde om bæredygtighed i beredskabet?
Bliv klogere på hvordan, når beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl fra Østjyllands Brandvæsen fortæller om brandvæsenets kulsorte værdikæde, om det lokale arbejde med FN’s Verdensmål og om nogle af de løsninger, der skal fremtidssikre et bæredygtigt beredskab.
Indsatslederlandskamp: En virtuel dyst mellem de nordiske lande
Igen i år kan du følge med, når fire nordiske hold dyster mod hinanden i et ’virtual reality’ planspil. Indsatsledere fra henholdsvis Danmark, Sverige, Norge og Finland bliver alle sat over for en computersimuleret krisesituation, som de skal håndtere, sideløbende med at det hele bliver vist på storskærm.
Demo af materiel: Brandslukningsmateriel – naturbrand
Brigadechef Allan Kirk Jensen fra Beredskabsstyrelsen holder oplæg om naturbranden i Grønland i 2019, hvor han demonstrerer de mosespyd, der blev brugt til indsatsen.
Fagre nye verden: Er beredskabet klar til fremtidens udfordringer?
Coronapandemien, situationen i Ukraine og et vildere klima. Alene i den senere tid har en række uforudsete, globale hændelser påvirket, hvilke opgaver redningsberedskaberne har måttet løse.
I takt med at fremtiden vil byde på et stadigt mere komplekst risikobillede og nye typer af opgaver, vil redningsberedskabets opgaver ligeledes ændre karakter. På et mere lokalt plan betyder klimahændelser, flere utraditionelle byggerier og stigende urbaniseringsgrad, at kompleksiteten i opgaveløsningen øges. Det stiller nogle helt nye krav til beredskabet.
Sørger vi for at give beredskabet de rette muligheder for at følge med? Prioriteres de nødvendige ressourcer?
Paneldebat om beredskabets rolle i fremtiden. Panelet består af:
Jarl Vagn Hansen, Danske Beredskaber
Tomas Breddam, Roskilde Kommune
Kenneth Muhs, Nyborg Kommune
Demo af materiel: SIKS-konceptet. Når særlige sikkerhedshændelser kræver hurtig handling
For nylig oplevede mange mennesker, at en hel almindelig dag i et shoppingcenter blev forvandlet til et helvede, da et voldsomt skyderi fandt sted; der er selvfølgelig tale om hændelsen i Field’s.
Hændelsen betød, at Specialtjenesten hurtigt kom på banen, hvor SIKS-konceptet blev taget i brug. SIKS står for Særlig Indsats i Kritiske Situationer og bliver brugt, når der skal handles hurtigt på sikkerhedshændelser, og hvor det er nødvendigt med personredning og nødbehandling.
Specialtjenesten råder over særligt udstyr og særlige kompetencer. Opgaverne løses i tæt samarbejde med det øvrige redningspersonale, politiet og akutberedskabet.
Kom og hør områdeleder Simon Kjærgaard fra Specialtjenesten, når han fortæller om SIKS-konceptet og giver en præsentation af det materiel og personlige udstyr, der brugt i de kritiske situationer.
Beredskab på skoleskemaet: fremtidens uddannelser for det statslige og kommunale beredskab
I år kom diplommodulet ’Beredskabsledelse’ på skoleskemaet på Københavns Professionshøjskole. Det giver en ny mulighed for at løfte kompetenceniveauet i beredskabet. Men kan der være andre områder eller perspektiver, vi skal rette blikket mod, for at sikre kvalitet i den beredskabsfaglige funktion fremadrettet?
Lyt med, når en række paneldeltagere fra Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen og Københavns Professionshøjskole diskuterer fremtidens udbud af uddannelser rettet mod det kommunale og statslige beredskab.
Panelet består af:
Allan Kirk Jensen, Beredskabsstyrelsens Officerskole
Lars Pagter Zwisler, Københavns Professionshøjskole
Diana Sørensen, Nordjyllands Beredskab
Rita Nordbo, Middelfart Kommune
Moderator: Mikkel Bøhm, Beredskab Øst
Workshop: Brug historiefortælling til at få succes med rekrutteringsarbejdet
I disse år oplever mange brancher mangel på arbejdskraft. Det gælder også i beredskabet, hvor de kommunale brandvæsner kæmper med at kunne rekruttere brandfolk nok til at sikre tryghed – tæt på.
Den stigende mangel på arbejdskraft betyder, at det ikke længere er nok, at vi ”blot” tilbyder et job med løn. I arbejdstagers marked konkurrerer vi med mange andre arbejdsgivere om at få stillingerne besat, og medarbejderne kan i høj grad vælge og vrage mellem jobtilbuddene.
Det stiller krav til vores historiefortælling om at arbejde i beredskabet. Ikke kun i de perioder, hvor vi aktivt søger efter nye medarbejdere, men løbende i vores eksterne kommunikation. Vi skal hele tiden have fokus på den gode historie, der viser, at vi kan tilbyde et job, som giver mening, og en arbejdsplads, der er interessant og i udvikling.
Kom forbi og deltag i en spændende workshop, hvor vi ser nærmere på, hvordan vi kan bruge historiefortælling aktivt til at få succes med vores rekrutteringsarbejde. Undervejs i workshoppen vil kommunikationsansvarlig i Nordsjællands Brandvæsen, Cecilie Hedegaard Petersen, dele sine erfaringer med at bruge historiefortælling i rekrutteringsarbejdet i det nordsjællandske.
Demo af materiel: Flyt, løft, bjærg. Specialudviklet mover til indsatser med sikkerhedsrisiko
Hvordan får man en brændende bil ud af en parkeringskælder uden samtidig at komme i nærheden af bilen?
En af mulighederne er den fjernbetjente First Mover Emergency – også kaldet en FME. Den bliver typisk brugt i særlige tilfælde, hvor der kan være høj fare for personsikkerheden – fx ved en brand i en elbil i en kælder, hvor der være både røg og giftgasser fra et brændende batteri.
Når den ikke bruges til at bjærge brændende biler ud af bygninger, kan den bygges om til en FMR – og hvad kan sådan en så bruges til? Det kan du opleve, når Brian Sørensen fra BS Support giver en demonstration af moveren i aktion.
Oversvømmelserne i Tyskland: Hvordan forbereder vi os på fremtidige naturkatastrofer?
De katastrofale oversvømmelser i juli 2021 rystede Tyskland; 183 mennesker mistede livet, og flere end 800 blev såret af hændelserne, som primært fandt sted i delstaterne Rheinland-Pfalz og Nordrhein-Westfalen.
Infrastrukturen blev også kraftigt påvirket, hvor det især var bygninger, transportveje og forsyningsnetværk, der blev påført massive skader; den samlede regning for ødelæggelserne forventes at overstige 30 milliarder euro.
Blot få dage efter katastrofen startede en intens diskussion i Tyskland om, hvordan landet bedre kan forberede sig på fremtidige naturkatastrofer. Det er en diskussion, der stadig pågår.
I diskussionen var der særligt fokus på en mere effektiv og tidlig varsling af borgerne, en forbedring af kommando og kontrol i forhold til nødsituationer i stor skala samt hensigtsmæssigheden ved et kommunalt, statsligt og føderalt samarbejde.
Kom og hør, når Christoph Lamers fra Institut for Brandbekæmpelse, Nordrhein-Westfalen, deler ud af erfaringer og dyrekøbt viden fra en af de største oversvømmelseskatastrofer i nyere europæisk historie.
De nye brandsynsregler – hvor er vi nu?
Fra 2022 overgik de driftsmæssige brandkrav fra beredskabslovgivningen til byggelovgivningen. Det har været en længere proces, som samtidig betød ophør af de mangeårige og kendte brandsynsregler.
Det har ændret markant ved den måde, hvorpå brandsyn tilrettelægges, afvikles og udføres, hvilket også har medført at Danske Beredskaber har fundet det nødvendigt at gennemføre et egentlig obligatorisk efteruddannelseskursus for alle ca. 200 kollegaer der udføre brandsyn.
Men hvad er status nu her godt et halvt år efter implementeringen? Hvad har det betydet for den enkelte brandsyner og ejer/driftsansvarlig, og hvordan ser Beredskabsstyrelsen ind i en fremtidig understøttelse af opgaven?
Oplæg og paneldebat med forebyggelseschef Lasse Clemensen fra Midtjysk Brand & Redning, kontorchef Susan Nissen fra Beredskabsstyrelsen, beredskabsdirektør Rasmus Storgaard Pedersen fra Beredskab Øst og Rita Nordbo fra Middelfart Kommune.
Moderator er beredskabsinspektør Anders Jensen fra Østjyllands Brandvæsen, som har undervist på det nationale brandsynskursus, som Danske Beredskaber har udbudt til alle brandsynere.
Ørsted: Forsyningssikkerhed
Som Danmarks største energiselskab spiller Ørsted en stor rolle, når det gælder den kritiske infrastruktur. For hvordan sikrer Ørsted forsyningssikkerheden for både sig selv og leveringsemnerne? Bliv klogere, når Senior Vice President Ole Thomsen fra Ørsted sætter fokus på forsyningssikkerheden på Ørsteds danske kraftværker.
Bæredygtighed i kommunerne: Fra røg, støj og møg til grøn omstilling
FN’s 17 verdensmål sætter rammen for global bæredygtig udvikling. Målene er meget aktuelle i Danmark, og mange offentlige og private organisationer tager målene til sig og bruger dem til at styrke den bæredygtige dagsorden.
Ny forskning viser, at målene har potentiale til at styrke det tværfaglige samarbejde og sætte fokus på helhedsorienterede løsninger. Forskningen viser dog også, at målene skal oversættes og kobles til den lokale dagsorden, hvis der skal sikres lokalt ejerskab. Her er ledelse helt central. Desuden peger forskningen på, at det 17. verdensmål er nøglen til at sikre en bred mobilisering og udvikling af nye bæredygtige løsninger.
Ph.d. Jannik Egelund fra RUC vil med udgangspunkt i forskning af danske kommuner pege på muligheder og barrierer i arbejdet med verdensmålene.
Demo af materiel: Slukning af brand i elbil
Brand i elbiler kan være noget af en udfordring at håndtere, og udviklingen af produkter fortæller også en historie om, at der er mange måder at håndtere situationen på; fra slukningscontainere og bjærgningsrobotter til udstyr, der kan håndtere batteriet uden samtidig at bruge flere tusind liter af vand på slukningsarbejdet.
Sidstnævnte kan du opleve på årsmødet, hvor RK Brand & Teknik demonstrerer Rosenbauers nye ‘Battery Extinguishing System Technology’ (BEST). Ved hjælp af smart teknologi kan teknologien slukke batteriet og samtidig afskærme de andre battericeller fra at blive antændt.
Når noget større er på spil: Kom tæt på branden i Pindstrup
Kl. 08.04 den 26. oktober fik Beredskab & Sikkerhed en alarm med meldingen ”Bygn.brand-industribygning, ild i produktoplag, genbrugstræ. En melding om brand, der skulle vise sig at tage flere dage at slukke.
Storbranden i Pindstrup var på mange måder unik; både på det operative og ledelsesmæssige plan. Undervejs i slukningsarbejdet blev nye koncepter taget i brug, mens ledelsesstøtte og samarbejde på tværs var altafgørende under den ni dage lange indsats.
Få et indblik i, hvilke overvejelser og beslutninger der blev truffet undervejs, når beredskabsdirektør Morten Sønderby Sørensen og operativ chef Niels-Henrik Nielsen fra Beredskab & Sikkerhed fortæller om hændelsen og giver os de vigtigste læringspunkter fra evalueringsrapporten.