Når de kommunale beredskaber skal ud at rekruttere nye frivillige og deltidsbrandfolk, så er det i en stadig mere mangfoldig befolkning. Men alligevel er det ikke mange kvinder eller etniske minoriteter at finde i det danske beredskab.
Der var derfor lagt i kakkelovnen til en spændende debat på Danske Beredskabers årsmøde, hvor emnet skulle diskuteres; for hvordan rekrutterer og fastholder de kommunale beredskaber kvinder samt minoritetsetniske brandfolk?
Til det formål var Maya Stål Söndergaard fra Räddningstjänsten Syd i Sverige, Andrew Roe fra London Fire Brigade og Flemming Nygaard-Jørgensen fra Danske Beredskaber, inviteret til en paneldebat, der skulle styres af initiativtager til debatten, Muneeza Rosendahl fra Frederiksborg Brand og Redning.
Netop Andrew Roe fra London Fire Brigade havde taget turen fra London til Odense for at deltage i panelet, da de i London Fire Brigade gennem de senere år har forsøgt at sætte fokus på en større diversitet i beredskabet. Med en vis succes.
Her er devisen, at en bredere sammensætning af mennesker leder til bedre resultater, hvorfor fokusset ikke udelukkende er af moralske og etiske årsager, fortalte Andrew Roe ved den velbesøgte paneldebat:
”Forretningsmæssigt giver det rigtig god mening, at der både er minoriteter og kvinder i den operationelle del af beredskabet, fordi det ikke skaber en så ensartet sammensætning, men derimod skaber et bredere perspektiv til fordel for borgerne”, lød det.
Processen skal i gang.
Men sådan er det ikke nødvendigvis i Danmark, hvor man ikke er lige så langt med processen, som man er hos de svenske naboer og i London, erkendte Flemming Nygaard-Jørgensen, der dog lagde stor vægt på vigtigheden af, at der kommer et større fokus på området.
”Selvom vi ikke er så langt, så har vi ganske enkelt ikke råd til at lade være. Der er et kæmpe uforløst potentiale, som vi skal have realiseret, og det er en større indsats”, lød det fra bestyrelsesmedlemmet i Danske Beredskaber, der også pegede på, at det ikke er noget, der kommer fra dag til anden.
”Hvis vi skal løfte denne udfordring, så kræver det en kulturændring, som vi nu skal i gang med at kigge på, så vi kan gøre det endnu bedre i beredskabet. Men det er en lang proces, og det kræver meget på mange niveauer”, lød det.
Brandmand eller brandbekæmper
Et af de mange eksempler fra London og Sverige tog udgangspunkt i den måde, hvorpå man italesætter beredskabsfaget. For hvorfor skal det hedde en brandmand, når det i stedet kunne hedde det mere kønsneutrale brandbekæmper?
”Vi lavede en rundspørge i London, og det viste sig, at 25 procent af kvinderne i London ikke troede, de kunne udføre brandbekæmperens arbejde. Der indså vi ret hurtigt, at der var behov for at ændre på måden, som vi omtaler faget”, lød det fra Andrew Roe, der blev bakket op af Maya Staal Söndergaard fra Räddningstjänsten Syd.
Hos Räddningstjänsten Syd handler det desuden om, at nogle af de fordomme og associationer, der er om og til brandfaget skal nedbrydes. Men, som så meget andet, er det en lang og sej kamp, der kræver organisationsmod.
For ændringer tager tid.
Noget Flemming Nygaard-Jørgensen var enig i, der da heller ikke turde garantere markante ændringer frem til næste årsmøde:
”Det er vigtigt, at vi sætter fokus på emnet, og det er fantastisk, at få inspiration fra nogle steder, der har gjort det anderledes end os. Så nu må vi trække i arbejdstøjet”, lød det afslutningsvis fra Flemming Nygaard-Jørgensen.
Danske Beredskabers Årsmøde løber fra 29.-30. august i Odense Congress Center, hvor der blandt andet er over 60 udstillere at finde på standen.