På Danske Beredskabers årsmøde var fire beredskabschefer fra henholdsvis Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen, Falck og Beredskabsforbundet torsdag formiddag samlet for at diskutere fremtiden for Danmarks beredskab. For med et risikobillede, der konstant er i forandring, kan fremtiden for det danske beredskab syne udfordringsrigt.
Anført af journalist fra Danmarks Radio Lars Møller Hansen som moderator, var der derfor lagt op til en spændende debat, hvor både leverandører, det kommunale og det statslige beredskab var repræsenteret.
Noget, der også kunne ses på tilskuerrækkerne, hvor der var så mange tilhørere, at flere måtte stå op.
Det ændrede risikobillede og flere og flere miljø- og klimarelaterede hændelser skaber et behov for et robust og stabilt beredskab, der kan agere ud fra nye scenarier. Men er beredskabet så robust og stabilt nok, lød det spørgende fra moderatoren i åbningen af debatten.
”Jeg synes grundlæggende, vi har et godt og robust beredskab, men vi har heldigvis ikke haft en situation, hvor vi har haft to store hændelser på samme tidspunkt. Endnu. Og sker det en dag, så kommer vi til at blive pressede”, lød det fra formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen.
En holdning, der blev delt af de øvrige paneldeltagere, der dog havde forskellige bud på, hvordan udfordringen løstes. Samarbejde på tværs, flere ressourcer og en inddragelse af frivillige- og deltidsbrandfolk var blandt andet nogle af elementerne, der blev fremhævet.
Især samarbejde blev nævnt som en vigtig faktor for at holde sammen på beredskabet, når det spidser til. Allerhelst på tværs af sektorer, lød det fra Beredskabsstyrelsens direktør, Henning Thiesen”
”Noget at det vi for alvor skal gøre brug af fremadrettet, det er hinanden. Vi så ved branden i Dokkedal, hvordan det samlede, tværgående beredskab beviste, at vi kan magte sådan nogle situationer”, lød det med en hentydning til den store nordjyske naturbrand i juli, hvor flere aktører samarbejdede intensivt for at få slukket branden.
Rekruttering og fastholdelse
En af de udfordringer der også blev diskuteret, var rekrutteringen af nye deltids- og frivillige brandfolk samt en fortsat fastholdelse af de nuværende.
Med sommerens høje frekvens af naturbrande har der været behov for at bruge stort set alle tilgængelige kræfter i det kommunale beredskab, og uden de frivillige og deltidsfolkene kunne det have været en meget sværere opgave, lød det samstemmende fra panelet.
Men formlen på hvordan fastholdelsen og rekrutteringen af nye frivillige- og deltid skal lyde, ligger endnu ikke fast, og derfor forsøger de forskellige aktører også at optimere processen.
En af mulighederne for at få endnu flere ind i beredskaberne er gennem de værnepligtige, der aftjener deres værnepligt gennem Beredskabsstyrelsen. De modtager en 9 måneder lang uddannelse, der er med til at danne et stærkt fundament for en fremtid i beredskabsverdenen – men det er kun et sted mellem 30 og 40 procent, der bevarer tilknytningen til beredskabet, når værnepligten er veloverstået.
Derfor er der et stort uforløst potentiale i rekrutteringen af disse værnepligtige, som allerede har den faglige basis for at gøre en god figur.
Derfor var opfordringen fra Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, da også til at føle på, da netop disse blev bragt i spil, da diskussionen drejede sig over på det nye forsvarsforlig.
For selvom det kommunale beredskab ikke er nævnt med mange ord i aftalen, så skal det dog undersøges, hvordan værnepligtige kan understøtte det kommunale beredskab.
”Samfundsøkonomisk er det en ren win-win situation, hvis vi kan få værnepligtige ud i beredskabet som et supplement, mens de får en tættere tilknytning til det kommunale beredskab. Så vi står klar, hvis muligheden opstår”, fastslog Jarl Vagn Hansen.