Danske Beredskabers Årsmøde tager temperaturen på, om redningsberedskaberne er gearet til en verden, hvor det eneste, der synes sikkert, er usikkerheden selv
Af Peter Borberg, journalist, Asbjørn & Borberg
Pandemier, krig og et klima, som sætter den ene bekymrende rekord efter den anden. Uforudsigeligheden har sjældent været større, når det kommer til det, der går under samlebetegnelsen ’globale hændelser’.
Det giver redningsberedskaberne et stadig mere komplekst risikobillede og nye typer opgaver at forholde sig til. To spørgsmål presser sig på: Er redningsberedskaberne gearet til en uforudset verden? Og er de fornødne resurser er til stede? Præcis de to spørgsmål er derfor også på programmet på Danske Beredskabers Årsmøde, der i disse dage finder sted i Odense.
– Det korte, enkle svar er, at vi har et serviceniveau, som er godkendt, så i dét lys er vi klar, indleder Jarl Vagn Hansen, beredskabsdirektør og formand for Danske Beredskaber og en af paneldeltagerne i en debat, der har titlen ”Fagre nye verden: Er beredskabet klar til fremtidens udfordringer?”
Men!
Den umiddelbart opløftende indledning bliver ledsaget af en kort kunstpause, som varsler et stort og rungende ’men’, som Jarl Vagn Hansen uddyber således:
– På nationalt plan blev der for nylig lavet en robusthedsundersøgelse, som konkluderede, at beredskaberne var robuste nok. Sagen er bare, at udviklingen i samfundet siden er gået meget hurtigt. Vi har haft en pandemi og krig i Ukraine, og i Danmark har vi ovenikøbet fået tørke som en del af vores risikobillede. Samfundet er blevet endnu mere komplekst, og det kræver, at vi som beredskab skal være langt bedre klædt på til at lave en planlægning for et godt beredskab, der samtidig har mandskab nok til at varetage kommende hændelser. På den baggrund mener jeg, at vi står på en brændende platform – fordi der er sket så meget på så kort tid, som i den grad udfordrer beredskaberne.
Trygheden er udfordret
Dén analyse er Tomas Breddam, borgmester (S) i Roskilde Kommune, ikke uenig i. Han kommer fra et område af landet, hvor flere af de seneste års stormfloder har udfordret beredskabet på en måde, man ikke har oplevet før.
– Det siger noget om, hvad fremtidens beredskab står overfor. Beredskabet skal være i topform, understreger Tomas Breddam og fremhæver, at man i Roskilde har investeret i et Center for Oversvømmelsesbeskyttelse, som fremover giver beredskabet mulighed for at træne forskellige oversvømmelses-scenarier.
Og helt essentielt i beredskabsudviklingen står borgerperspektivet, understreger borgmesteren.
– Dét, vi ’sælger’ gennem vores beredskaber, er tryghed for borgeren. Og den tryghed bliver udfordret, når man ser, hvad der sker rundt om i verden i disse år.
Kig indad
Budskabet vækker genklang hos Kenneth Muhs, borgmester (V), Nyborg Kommune. Alligevel trækker han debatten i en ny retning:
– En drøftelse af fremtidens beredskaber kommer meget nemt til at dreje sig om, hvordan der kan tilføres flere midler, og selvfølgelig kan vi altid bruge flere penge. Men vi bliver også nødt til at kigge indad, siger Kenneth Muhs og peger konkret på problemet med rekruttering af nye medarbejdere, som beredskaberne står med.
– Hvis vi bliver ved at gøre det samme, som vi gør nu, så kigger vi ind i en fremtid, hvor vi ikke har mandskab nok til eksempelvis de 21 stationer, som vi har her på Fyn.
Jarl Vagn Hansen indskyder i den sammenhæng, at man i de senere år har set flere eksempler på, at borgere på lokalt hold møder spontant op for at assistere beredskabet i en presset situation.
– Civilsamfundets involvering i beredskabet i ekstraordinære situationer kommer vi til at se mere af. Det er positivt, men det kræver, at vi kan håndtere og organisere deltagelsen af frivillige.
Manglende træning
En tilhører fra Hovedstadens Beredskab påpeger, at beredskaberne i disse år træner for lidt, og ønsker i den sammenhæng råd til, hvordan man ude i kommunerne får overbevist politikerne om, at beredskabets løbende opkvalificering skal prioriteres tilstrækkeligt.
Tomas Breddam tager ordet:
– Først og fremmest handler det om, at beredskabet selv formulerer de konkrete konsekvenser ved manglende træning og dernæst kommer med bud på, hvordan der skal trænes.
Ordene får Jarl Vagn Hansen til at binde en afsluttende sløjfe:
– Når vi taler om, hvordan vi træner beredskaberne til nogle af fremtidens scenarier, så skal vi huske på, at ingen af de gamle risici, som er faldet bort. Når alt kommer til alt, så er beredskabet et håndværk, som vi skal passe på.