Paneldebat om nye trusselsbilleder og kravene til fremtidens beredskaber skyder førstedagen i gang på Danske Beredskabers Årsmøde, som netop nu løber af stablen i Odense
Af Peter Borberg, journalist, Asbjørn & Borberg
Naturskabte hændelser og menneskeskabte trusler har gennem de senere år vist en helt ny virkelighed. Det påvirker også civilbeskyttelsen og samfundssikkerheden i et land som Danmark.
Er vi rustet til alle de komplekse forandringer?
Dét spørgsmål blev rejst i en paneldebat – modereret af Rasmus Dahlberg, lektor ved Forsvarsakademiet og leder af et nyt Center for Samfundssikkerhed – på førstedagen på Danske Beredskabers Årsmøde, som netop nu finder sted i Odense.
– På den ene side har vi et velfungerende og velorganiseret beredskab, og vi er generelt godt forberedt på for eksempel naturkatastrofer og terrorangreb. På den anden side står vi overfor et helt andet trusselsbillede i dag og i fremtiden – pandemier og en skærpet stormagtskonfrontation bare for at nævne et par eksempler – som presser os på helt nye måder, lød det indledningsvist fra Michael Zilmer-Johns, ambassadør, der er en del af regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe.
Står tilbage for Norge og Sverige
Han er samtidig en af hovedarkitekterne bag rapporten Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035, der udkom i oktober 2022, og som har været med til at sætte spørgsmålet om civilbeskyttelse og samfundssikkerhed på dagsordenen. Rapporten konkluderer, at Danmark – i modsætning til lande som Norge og Sverige – sikkerhedsmæssigt er bagud, når det drejer sig om at planlægge, forberede og øve sig i det omfang, som de nye trusselbilleder stiller krav om
– Af såvel regeringsgrundlaget som forsvarsforliget fremgår det, at der skal gøres noget for at styrke sikkerhedssituationen. Bekymringen er, at der for mig at se ikke rigtig sker noget, sagde Michael Zilmer-Johns, der efterlyste en stærkere styrelse på sikkerhedsområdet samt en omorganisering af den ministerielle struktur, så én minister får ansvaret for samfundssikkerheden – måske endda i form af et ministerium for samfundssikkerhed.
– Sektoransvaret, som vi har nu, er ikke holdbart i længden, pointerede han.
Hus forbi
Ordene fra Michael Zilmer-Johns vakte genklang hos Jarl Vagn Hansen, formand, Danske Beredskaber. Det nuværende niveau for beredskaberne er ganske enkelt ikke gearet til fremtidens udfordringer, betonede formanden
– I loven hedder det, at vi har ansvaret for at beskytte civilbefolkningen, men her er jeg desværre nødt til at melde hus forbi. Simpelthen fordi det grundlag, vi har for at håndtere kritiske hændelser – som i princippet kan være alt muligt – ikke er godt nok, sagde Jarl Vagn Hansen og tilføjede:
– De resurser, vi har til rådighed og det planlægningsgrundlag og den parathed, som kræves i forhold til de nye trusselsbilleder, er ikke tilfredsstillende.
Tværgående øvelser
Spørgsmålet er så, hvad der skal til for at skabe en civilbeskyttelse og samfundssikkerhed, der lever op til fremtidens trusselsbillede. Også dét spørgsmål blev rejst under paneldebatten.
– Mere end nogensinde har vi behov for at øve os på det, der går på tværs af de forskellige sektorer – det er dér, hullerne er, sagde Laila Reenberg, direktør, Beredskabsstyrelsen.
– Hvis strømmen går, it-systemet bryder sammen, eller infrastrukturen bliver ramt, så rammer det beredskabet, fortsatte hun.
Jarl Vagn Hansen var enig:
– Overordnet set er der helt sikkert behov for en styrket planlægning og en bedre øvelsesaktivitet på tværs af sektorer, men det rejser en ny problemstilling, nemlig hvem der definerer, hvad der er ’godt nok’. Her skal der lovgivning til.
Den svære robusthed
I regeringsgrundlaget, som paneldeltagerne flere gange vendte tilbage til, lægges der op til, at der skal skabes strukturer, som understøtter de nye udfordringer. Konkret lyder det: ”Det danske samfund skal gøres mere robust i mødet med fremtidens trusler, udfordringer og kriser.”
Jarl Vagn Hansen kommenterede:
– Robusthed er et ord, som i disse år er meget oppe i tiden. Desværre kan man ikke trække en formel ud og aflæse robustheden på en skala, og her kunne jeg godt tænke mig, at vi blev bedre til for eksempel at måle udholdenheden på en operation. For mig understreger det nok engang vigtigheden af, at man sætter øvelsesaktiviteter højt på dagsordenen.
Formanden for Danske Beredskaber kom afslutningsvist med et opråb om, at man såvel på nationalt som kommunalt får fortalt politikerne, hvordan ydeevnen – eller manglen på samme – ser ud ude i beredskaberne.
– Der må være fuldstændig klarhed om den del. Derfra må det være op til politikerne at tage stilling til, hvad vi skal kunne løse af opgaver i forhold til civilbeskyttelse.