Fremtidens energiformer skaber nye sikkerhedsmæssige udfordringer. Engelsk beredskab delte på Danske Beredskabers Årsmøde ud af erfaringerne med at håndtere branden i et stort batterianlæg i Liverpool. En hændelse, der giver stof til dansk eftertanke
Af Peter Borberg, journalist, Asbjørn & Borberg
Den 15. september 2020 er en dag, som John O’Boyle, station manager, Merseyside Fire & Rescue i Liverpool aldrig glemmer. Det var dagen, hvor der udbrød brand i et såkaldt BESS-anlæg (Battery Energy Storage Systems, red.) på Carnegie Road i Liverpool.
– I min mere end 25 karriere har jeg aldrig oplevet noget lignende, indledte John O’Boyle, da han på Danske Beredskabers Årsmøde i Odense delte ud af erfaringerne fra det øjeblik, hvor alarmen gik og de følgende 59 timer, som det tog af slukke ilden.
– Den store udfordring var, at vores oplysninger om anlægget var få. Vi havde informationer om anlæggets kapacitet, men vi havde kun begrænset viden om, hvordan frigivelsen af forskellige kemikalier ville reagere på vand fra brandslukningen. Derudover var elektriciteten og risikoen for en ny eksplosion en kilde til bekymring, fortalte John O’Boyle.
Heldige omstændigheder
En rapport har efterfølgende kastet lys over hele forløbet i BESS-anlægget på Carnegie Road. Hændelsen, der var den første alvorlige BESS-ulykke i England, viste sig at være forårsaget af en eksplosion i en skibscontainer, der beskadigede en række andre containere og spredte affald i området omkring BESS-anlægget.
– Vores held i forbindelse med slukningsarbejdet var, at vejret var på vores side. Der var næsten ingen vind, berettede John O’Boyle, der i dag ser med en vis bekymring på udrulningen af nye batterianlæg.
For hvor BESS-anlægget i Liverpool havde en samlet kapacitet på 20 MWh, så er der i England planer om opførelsen af anlæg med en kapacitet på op mod 700 MWh.
– Jeg vil helst ikke blive kaldt ud, hvis der udbryder brand i sådan et anlæg, sagde John O’Boyle.
Dansk bekymring
Oplægget blev fulgt med interesse af John O’Boyle’s danske kolleger. Hændelsen på Carnegie Road giver nemlig stof til dansk eftertanke.
– Oplægget fra Liverpool er interessant, fordi vi ser den samme type anlæg poppe op i Danmark som et led i den grønne omstilling. Allerede nu er der eksempler på mindre BESS-anlæg, som er placeret inde i bygninger. Det er en udvikling, som vi ikke er interesserede i at bremse, men som omvendt rejser nogle principielle spørgsmål, siger Rasmus Storgaard, beredskabsdirektør, Beredskab Øst, Region Hovedstaden.
Han fortsætter:
– Hvordan skal beredskabernes indsats ved brand i et BESS-anlæg planlægges og forberedes? Hvordan kan det sikkerhedsmæssigt gennemføres af brandfolkene? Hvad er taktikken? Vores evige frygt er, at der skal ske noget med brandfolkene som følge af en uventet situation, som brandfolkene ikke er forberedt på.
Manglende regulativer
Rasmus Storgaard fremhæver i den sammenhæng, at der i modsætning til eksemplet fra Liverpool, også findes eksempler på mindre BESS-anlæg i kældre på hospitaler eller på tagetagen på et hotel. Og her melder sig ifølge beredskabsdirektøren et helt grundlæggende problem, som drejer sig om manglende lovgivning.
– I dag findes der stort set ingen regler for brandkrav i forhold til installering af et BESS-anlæg, siger Rasmus Storgaard, der sammen med Danske Beredskaber efterlyser en national regulering for producenter og bygningsejere. Der er således ingen meldepligt i forhold til brandmyndighederne i forbindelse med opførelsen af et BESS-anlæg.
– I modsætning til brændstof og gasser mangler der tekniske forskrifter for BESS-anlæg, som for eksempel kan omhandle afstand til andre bygninger, brandtekniske installationer osv., slutter Rasmus Storgaard.