Med et milliardtilskud i ryggen er nordmændene i fuld gang med at skabe det, som de kalder ’verdens bedste brandmandsuddannelse’. Ambitionerne gjorde indtryk på danske beredskabsfolk under Danske Beredskabers netop afsluttede årsmøde i Odense
Af Peter Borberg, journalist, Asbjørn & Borberg
Et gigantisk og topmoderne øvelsesanlæg, nye kursusfaciliteter, kantine og elevboliger og – ikke mindst – en statslig finansiering på over to milliarder norske kroner. Det er virkeligheden bag den brandmandsuddannelse, som man netop nu er i færd med at etablere i Norge.
– Vores ambition er at skabe verdens bedste brandmandsuddannelse, lød det fra Karl Erik Arnesen, rektor på den norske brandmandsskole, da han gæstede Danske Beredskabers Årsmøde i Odense i sidste uge.
Under overskriften ”Kompetansen vi trenger for fremtidens utfordringer” gik han i dybden med det, som bliver indholdet og rammerne for den norske uddannelsesmodel, der har været på bedding siden 2012, og som både omfatter en kursus- og oplæringssektion samt en højere erhvervsrettet uddannelse af to års varighed.
Særligt sidstnævnte skabte interesse blandt de danske tilhørere.
– Vi ønsker med denne uddannelse at højne de generelle kompetencer i brand- og redningsvæsenet med det klare mål at styrke vores rolle, når det gælder samfundssikkerhed, sagde Karl Erik Arnesen, inden han redegjorde for, hvordan den norske brandmandsuddannelse blandt andet kommer til at indebære en række formelle adgangskrav samt diverse tests for at opnå en formel studieplads på brandmandsskolen.
Fra 6 til 100 uger
På stolerækkerne i Odense Congress Center blev der spidset ører. For hvor en dansk brandmandsuddannelse normalt tager seks uger, så kommer den norske brandmandsuddannelse til at byde på omkring 100 ugers træning og undervisning.
– Det her er helt sikkert en anledning til, at vi får kigget nærmere på rammerne for vores egen brandmandsuddannelse i Danmark, sagde Allan Kirk Jensen, chef for Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse.
– Ligesom nordmændene er vi nødt til at forholde os til, om vores uddannelse er tilstrækkelig gearet til for eksempel fremtidens udfordringer, bl.a. udløst af klima og de faglige udfordringer, som den teknologiske udvikling tager med sig.
Et politisk spørgsmål
I det ligger samtidig en politisk problemstilling, påpegede Allan Kirk Jensen. Spørgsmålet er nemlig, hvorvidt man i Danmark økonomisk er villig til at støtte en opgraderet uddannelse af brandmænd, ligesom man har valgt at gøre i Norge. I forlængelse heraf er det Allan Kirk Jensens håb, at man fra politisk hold vil gå ind og se nærmere på vilkårene for de ufaglærte brandfolk.
– En af pointerne med at skabe en niveauvurderet og erhvervsrettet brandmandsuddannelse, er, at man blandt andet giver ufaglærte brandmænd en mulighed for at læse videre. En ufaglært dansk brandmand, som i dag er tvunget til at stoppe som 45-årig på grund af problemer med ryggen, står i realiteten uden noget andet end sin seks ugers brandmandsuddannelse. Her viser nordmændene vejen ved at gøre brandmandsuddannelsen til en formel uddannelse, sagde Allan Kirk Jensen.
Digitale løsninger
Også Flemming Nygaard-Jørgensen, beredskabsdirektør, Midt- og Sydsjællands Brand & Redning og en af de kommunale repræsentanter i det beredskabsfaglige uddannelsesudvalg, fandt det norske oplæg inspirerende:
– Ligesom os står nordmændene i den situation, hvor de skal have uddannelsen af brandmænd til at følge med den generelle samfundsudvikling, sagde Flemming Nygaard-Jørgensen, der blandt andet hæftede sig ved, at man i Norge eksperimenterer med at give deltidsbrandmændene ekstra uddannelse gennem digitale fjernundervisningsløsninger. Det gør, at deltidsbrandmændene ikke skal væk fra deres hovedarbejdsgiver.
– Det er en interessant vej at gå, og det bør vi se nærmere på i Danmark. Vi kommer helt sikkert til at følge med i, hvordan det kommer til at gå med uddannelsen i Norge, lød det fra Flemming Nygaard-Jørgensen.
I Norge forventer man, at den nye brandmandsuddannelse er klar i 2024. Til det første hold har skolen haft 680 ansøgere, hvoraf 184 blev inviteret til optagelsestest. I alt starter 20 på det første uddannelseshold. Herefter er det planen, at der skal optages 80 kandidater to gange årligt.